Jernved danske skole SFO læringsmål

Læringsmålene er direkte overtaget fra skoleforeningens dokument på hjemmeside, se linket forneden.
I linkets dokument, kan der findes alle fodnoter og bøger med forfatter.
Digitale medier er et læringsmål som vi har valgt i Jernved danske skole SFO og er derfor også formuleret af denne.

Sprog

Fra forskning ved vi, at pædagoger og lærere i indskolingen gennem leg med sproget og ved udvikling af børnenes sproglige opmærksomhed er med til at skabe gode forudsætninger for læseindlæringen. Endvidere ved vi, at god læsefærdighed på et barns modersmål ikke automatisk overføres til andetsproget. Det er barnets sproglige kompetence på andetsproget, der er afgørende for læsekompetencen, dvs. om elevens ordforråd og begrebsverden er udviklet, så det læste forstås. Tilegnelsen af danske sprogfærdigheder er en proces, som varer hele barnets daginstitutions‐ og skoletid, og som i skolen ikke kan isoleres til faget dansk. De øvrige faglærere har også del i denne opgave. Især skal dansk‐, tysk‐ og orienteringsfagslærere være opmærksomme på, at eleven fra ca. 3. klassetrin skal have udviklet sit sprog til at omfatte både abstrakte begreber og mange specielle faglige og før‐faglige udtryk for at kunne få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen.

FORMÅLET MED DEN ØGEDE OPMÆRKSOMHED PÅ SPROG OG LÆSNING

Det overordnede formål med at fokusere på sprog og læsning er at øge barnets kommunikative kompetence, dvs. at sætte barnet i stand til at anvende tale‐ og skriftsproget funktionelt i forskellige sammenhænge. Dette betyder, at grammatik og sætnings opbygning skal være nogenlundekorrekt. Det drejer sig dog især om, at ordforrådet øges således, at børn og elever ikke kun uforpligtende kan anvende det danske sprog, men at de også kan bruge det i faglige sammenhænge. En tilfredsstillende læsekompetence omfatter både relevante afkodningsfærdigheder og god læsehastighed og umiddelbar forståelse af tekstens indhold.

Sundhed, krop og bevægelse

Bevægelse er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling af børn. I takt med, at vores samfund bliver bygget mere og mere på stillesiddende aktiviteter og passive transportformer, stiger antallet af børn med dårlig motorik. Vi ved, at børns fysiske form er blevet dårligere og børns fysiske aktivitet har betydning for den intellektuelle udvikling og sundhed. Desuden viser undersøgelser, at børn har gjort sig store fremskridt inden for bl.a. matematik og læsning, når de får motorisk træning, dvs. at der er en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring. Undersøgelser viser også, at stimulation af barnet giver flere dentritter, synapser, myelisering og dermed en bedre funktion af nervesystemet.

Sammen med denne viden og med disse ændringer i samfundsstrukturen gennem de senere år, bliver det endnu vigtigere, at daginstitutionerne tilrettelægger en række tilbud om sansemotoriske aktiviteter, som børnene selv kan tage initiativ til og hvor disse aktiviteter bliver båret af lysten til bevægelse. Desuden er det vigtigt, at pædagoger bliver rustet til at opdage børn med motoriske vanskeligheder, så en mere målrettet indsats kan iværksættes.

FORMÅLET MED DEN ØGEDE OPMÆRKSOMHED PÅ SANSEMOTORIKKEN

Formålet med at fokusere på børns sansemotorik er, at børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved og accept af og forståelse for deres egen krop, samt opleve glæden ved at være i bevægelse. Jo mere vi bruger vores krop, jo bedre bliver vi til at styre den. Børn, som kun har ringe muligheder for at bevæge sig, og som ikke har et automatiseret bevægelsesmønster, bruger deres energi til at holde styr på kroppen i stedet for at være parat til indlæring af nye færdigheder, opbygning af fællesskaber og udvikling af et stabil selvtillid og selvværd, som samlet er grundlaget for den emotionelle kompetence. Børnenes grundmotoriske bevægelser, som krybbe, kravle, trille, hoppe, hinke, snurre rundt, klatre, balancere, udfordrer mange steder i hjernen og er vigtige for den motoriske udvikling og for indlæringen.

Børnene skal udvikle deres grov og finmotoriske kompetencer gennem sansning og bevægelse. Krydsbevægelser, hvor man koordinerer højre og venstre del af kroppen, er utrolig vigtige for bl.a. Læseindlæringen.

Derfor skal børnene opmuntres til bevægelseslege, som træner hjernebjælken, og som får højre og venstre hjernehalvdel til at arbejde sammen.

Sansning og bevægelse hænger uløseligt sammen. Vores motoriske niveau hænger tæt sammen med vores sanser, særligt følesansen, labyrintsansen og muskel‐led‐sansen. Disse tre sanser danner hovedgrundlaget for, at vi kan holde balancen, fornemme rum og retning samt koordinere bevægelser. Funktionen af disse sanser har stor betydning for barnets motoriske udvikling samt for barnets adfærd. Fælles for alle 3 sanser er, at de kontinuerligt skal stimuleres for at fungere optimalt. Sanserne bliver simpelthen sløve, når de ikke bliver brugt og børnenes udvikling hæmmes.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Børnene skal i samspil med voksne og andre børn lære den danske kultur at kende, møde dens normer og værdier og udvikle forståelse og glæde ved mangfoldige kulturelle frembringelser. Børnene skal få en bevidsthed om at tilhøre det danske hhv. det frisiske mindretal i Sydslesvig.
Børnene skal få indsigt i og respekt for andre kulturer og opleve, at det er en berigelse at vokse op med flere kulturer. At arbejde med kulturelle udtryksformer er et bredt område, der rummer mange elementer, som den enkelte børnehave skal inddrage i sin praksis.
Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi erkender vores ståsted, vore rødder og udviklingsmuligheder. Vore børns flersprogede virkelighed rummer mangfoldigheden, fordi vi lever i en flerkulturel hverdag med flere sprog og mange identiteter på tværs af familier. Med afsæt i det flersprogede barns virkelighed må pædagogen i sin kulturelle formidling støtte barnet i at udfolde dets alsidighed, nysgerrighed og tolerance.
I forhold til børnenes kulturelle udtryksformer er læring forbundet med æstetisk formgivende processer, der
sætter børnenes bevidsthed i centrum.

MÅL: BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR

at erhverve sig viden om og blive fortrolig med det danske samfund og dansk kultur og historie
at få forståelse for og glæde ved kulturens sange, fortællinger, historier, traditioner og højtider
at udvikle interesse for og erhverve sig kendskab til mindretalskulturen samt andre kulturer og mennesker med anden kulturbaggrund
at opleve vekselvirkningen mellem omverdenens virkelighed og institutionens virkelighed
at opleve sammenhæng mellem strukturerede aktiviteter og barnets eget kulturudtryk
at deltage i kulturelle traditioner og få kendskab til kulturelle tilbud i lokalsamfundet, herunder teater, musik, museer, arkitektur og udstillinger
at udvikle fantasi og æstetisk kompetence
at få medindflydelse på valg af materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser
at opleve forskellen mellem pige‐ og drengekultur
at skabe erfaringer med nuancerede former for billedudtryk, for at udvikle visuel opmærksomhed
at opleve anerkendelsen ved selv at fremstille
at have adgang til moderne kommunikationsmedier, som kan bruges målrettet i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktiviter

Personlig udvikling og sociale kompetencer

Barnets identitet, selvopfattelse, selvoplevelse og selvtillid er af fundamental betydning for barnets udvikling og mulighed for at tilegne og at lære sig nye ting.

Muligheden for, at barnet udforsker sine ideer, skaber egne projekter og oplever, at de børn og voksne, det er sammen med i institutionen, anerkender barnet for dets indsats, styrker barnets alsidige personlige udvikling. Barnet skal have mulighed for at deltage i sociale og kulturelle sammenhænge, og netop her må barnets personlige muligheder udfordres, styrkes og stimuleres. Barnet har behov for at lære at takle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – fra venskab og kærlighed over vrede og sorg til ligegyldighed og konkurrence. Her bliver pædagogerne vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer søges at blive forstået og bearbejdet.

MÅL: BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR:

at udtrykke sine tanker, følelser og give sin mening tilkende
at blive opmuntret i at udforske omverdenen, tage initiativer og være med til at bestemme
at opleve sejre og lære at håndtere det, der er svært
at føle sig ansvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskabet
at sætte spor i eget og andres liv
at blive anerkendt som unik person med egne forudsætninger
at kunne udfolde sig kreativt og fantasifuldt
at gøre tingene selv i forhold til alder og udvikling
at blive støttet i at turde udfolde sig, tro på sig selv for den ”jeg er”
at blive opfordret til selvvirksomhed og have tillid tilegne evner

Naturen og naturfenomener

Udgangspunktet for at forstå verdenen er også forståelsen af den natur, som mennesket både er en del af, lever i og har ansvaret for.

Respekt for natur og miljø grundlægges i barndommen.
Gode oplevelser og erfaringer med naturen er det fundament, respekt for natur og miljø hviler på. Oplevelser af følelser i naturen (tryghed, velvære, det smukke, nydelse, glæde, gys og gru, samhørighed) er grundlaget for at udvikle nysgerrighed, tilegne sig viden, danne holdninger og udvikle sin handlekompetence i forhold til natur og miljø. Konkrete oplevelser er grundlaget for, at børn opnår viden og bevidsthed om verden. Denne viden gør børn i stand til at undre sig, at stille spørgsmål og fortsat undersøge for at forstå og bearbejde oplevelser. Pædagogens rolle bliver dermed at skabe dynamiske, pædagogiske rammer, hvori en stadig vekslen imellem konkrete oplevelser og den abstrakte bearbejdning er afgørende i børns læringsprocesser.
Den naturvidenskabelige forståelse har at gøre med det, der lader sig forklare ud fra uforanderlige lovmæssigheder og konstaterbare årsager. For at børn lærer at kategorisere og systematisere omverdenen, må pædagogen søge at koble sig på børnenes intuitive forståelse af naturens lovmæssigheder og at arbejde eksperimenterende med afgrænsende problemstillinger, hvor ny vi den føjes til børnenes eksisterende viden.

MÅL: BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR

at opleve pædagogen vise glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i dagligdagen
at opleve naturen som et rum for fysisk udfoldelse, leg og fantasi
at håndtere og få førstehåndsople
velser med naturens dyr, plant
er og materialer
at blive hjulpet i at vælge, afkode og samle relevant information, som forklarer det, der sker
at møde spørgsmål, som inspirerer til selv at undersøge, overveje og formulere svar sammen med andre at uddybe sine oplevelser og sin undren
at opleve udforskende og eksperimenterende virksomhed, som hjælper til at forstå og se sammenhænge
at blive hjulpet i at opstille forsøg, der muligvis kan afklarenaturvidenskabelig viden
at opleve tal som et begreb for
at kunne orientere sig og for at udveksle oplysninger gennem tallene
at opleve årets gang gennem tematiske forløb og tilbagevendende begivenheder

Digitale medier

Mere kan læses på skoleforeningens hjemmeside under paedagogiske koncepter: Link